Kunstnere > Sverre Tveito Holmen
Lysten til arbejdet, finder jeg oftest i selve arbejdssituationen, når jeg er i gang...
At være i dialog med materialet bliver let en kliché, men jeg oplever leret som en trofast og udfordrende sparringspartner, gennem mange arbejdsår i keramikværkstedet. Langsommeligheden og rytmen i den keramiske proces, passer godt til mit temperament.
Jeg er forankret i en funktionel tilgang til det at være keramiker, men ikke alt bliver specielt anvendeligt, i traditionel forstand. I parallelle arbejdsspor søger jeg mit udtryk, store krukker, fade til væg, i kopper til bordet, skulpturer i træ og keramik, eller fabulerende collageskulpturer. Og alt har den samme værdi, for mig.
I de keramiske collageskulpturer, jeg har arbejdet med de seneste år, sammensætter jeg kendte eller genkendelige objekter fra hverdagen. Ofte selvfølgeligheder, glemt i sin almindelighed, men vigtige i sin enkle æstetik og funktion. I mine sammenstillinger bliver de vanlige associationer, vi knytter til elementerne, tvistet til nye fortællinger, gerne med en samfundskommentar og nogle gange med en snert af humor.
De seneste arbejder er blevet til vægobjekter, udformet med referencer til rum/interiør/bygninger.
Min keramik må gerne afspejle glæden ved det enkle og kærligheden til materialet.
Materialer: rødt og sort lertøjsler, begitninger, transparent glasur, brændt til 1183 grader.
Instagram: @sverretveitoholmen
RØD LØPER. Liggende timeglass med teleskopkikkert, fokusring, ukodet nøkkelløsning, hastighedsregulator, ventileringsskorsten og bæltedrevet fremdrift. Foto: Lars Bay
(l: 20 x h: 20 cm)
INTET NYTT FRA BLÅVAND RADIO
Blåvand Radio (gnistsender) var Danmarks første civile kystradiostation.
Fullskala tangenttilbehør for komponering af individuelt signalvalg, frekvensvælger, volumkontrol, manuelt funktionsoptræk og tænd/sluk-løsning. Frit-fald-redningsbåd i godkendt signalfarve.
(h: 43 x b: 32 x d: 17 cm)
”TRILLEREDSKAP modell 8680 - limited edition”. Kampagneversion med nye designelementer og masser af ekstrautstyr; permanent retningshjul, fast ledlampe, håndstarter med returrullesystem, fuldværdi fokuslys, og manuel afbryder til de fleste funktioner. Leveres med sommerdæk. Foto: Lars Bay
(l: 42 x h: 29 cm)
YAKUNINS DRONE. En keramisk kommentar til russiske ”turister”, arresteret høsten 2022, som blev ramt af forbudet for russiske statsborgere om flygning med droner i Norge. Oligarksønnen Andrej Yakunin var en af dem. Foto: Lars Bay
(l: 34 x h: 29cm)