Kunstnere > Signe Vad
Billedkunstner, kurator og klimaaktivist Signe Vad arbejder i sin kunstneriske praksis med systemkritik og fremadrettet tænkning, med muligheden for at blive medskaber og med ideer for hvordan vi forestiller os anderledes systemer. Hun mener det er i transformationen, vi kan udfordre formater og finde nye repræsentationsformer. I arbejdet benytter SV de åbninger, som spirer frem lige nu, og finder samarbejder med kollegaer, forskere og aktivister om åbninger, hvor indsigt og sanseerfaring kan gå sammen og vise nye veje.
Signe Vad er grundlægger og part i kunst- og interventionsgruppen the Syndicate of Creatures, initiator af kunstprojektet Office of Emergency, samt sammen m. Nanna G. Henningsen initierer performance-platformen Voices of Pythia. Hun har tidligere drevet de kunstnerstyrede udstillingsplatforme KRÆ Syndikatet (2017-19), Udstillingsstedet TYS (2014-15), Galleri Signe Vad (2005-07) og I Skabet (2007-11).
www.signevad.dk / www.tsoc.zone / www.ooe.zone / www.voicesofpythia.zone
Fra SMK, 2021
Performance, 2022
Courage, solo hos SOL, 2023. Foto: Brian Kure