Kunstnere > Lise Buurgård

At se det usynlige bag det synlige.

At reflektere over en simpel hverdagsting løsrevet fra omgivelsernes beskyttende lag.

Det vi ser, er måske ikke det vi tror vi ser.

Mine billedundersøgelser ”Grafisk Herbarium” fabulerer over samhørigheden mellem planter og mennesker – vores forbundethed med jordens vækst. Hvordan er det at være en plante - kan planter huske og lære? Er de intelligente? Planter lever fint uden mennesker, men vi er dybt afhængige af planterne - vores dna har 18 procent fælles med nogle planter, der som os kan kommunikere, hjælpe og advare hinanden. De gir os føde, de renser luften, tilpasser sig klimaet og er vore læremester.

På kobberpladen trykkes frø og planter, så farve og plantesaft suges ud på det fugtige hvide papir. Der destilleres, forstørres og forenkles indtil motivet forvandles til symbol – oftest i flere farvetryklag.

Ætsningerne kommer til syne i serier, hvor det ene værk griber ind i det næste - som en livsproces. I den serielle gentagelse ligger fordybelsens mulighed.

lisebuurgaard.dk

Horsetidsel i knop. Ætsning. 210 x 210mm

Rygsøjle i universet. Ætsning og xerolithografi. 210 x 210mm

Horsetidsel og frø. Ætsning. Monotypi. 210 x 250mm

Hjertetidsel. Farveætsning. 210 x 250mm