Kunstnere > Lars Waldemar
Foto: Sven Jaax
Et gennemgående træk der afspejler sig i min kunstneriske praksis, er en interesse for og fascination af naturen og det naturvidenskabelige område som sådant. I mine værker afsøger jeg ofte rummet mellem det kunstige og det naturlige eller vores forhold til begrebet natur og naturligt. Nogle af de centrale emner jeg har behandlet i min kunst de senest år har været eksistens, biodiversitetskrisen, klimakrisen og natursyn.
Jeg arbejder med skulptur, tegning, grafik, installation og landart.
Materialemæssigt spænder jeg vidt. Jeg arbejder med mere traditionelle materialer som støbejern, marmor, beton og kalk men vil også meget gerne afprøve nye materialer i min kunst. Det kan være forskellige former for industrifremstillede materialer, forskellige former for affald samt kombinationer af industrimaterialer og naturmaterialer.
Udsnit af “100 udsagn om biodiversitet”, blandede materialer
“Transformation - skrænt med vild gulerod”, farveblyant på papir
“Spor af liv”, kalksten og hestehår på granit
Udsnit af “Lokalt jordeksperiment”, blandede materialer