Kunstnere > Bibi Hansen
Jeg er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding 1980 -1984, med efterfølgende kursus på Kunstakademi Budapest, Ungarn 1998.
Jeg tager udgangspunkt i mine omgivelser, som er natur, lyde og mennesker omkring mig. Teknisk set arbejder jeg for det meste med stentøj og porcelænsler, og mine glasurer laver jeg selv. Brændingerne varierer mellem oxyderende brand og reduceret brand, raku eller pit firing.
Jeg har tidligere udstillet på Esbjerg kunstmuseum, Kunstmuseum Trapholt, Sønderjyllands Kunstmuseum Tønder, Horsens Kunstmuseum og mange flere. Af udsmykningsopgaver har jeg i 2004 lavet dåbsfad og lysestager til Varde menighedsråd, designet rundkørsel til Varde kommune i 2011 sammen med landskabsarkitekt Charlotte Horn, og lavet en frise til Outrup Skole i 2017.