Det har alle årene været en udfordring at være medlem af Vestjyllandsudstillingen.

Jeg er væver og kunsthåndværker og det har ført til en evig og ansporende diskussion med mig selv om, hvad der er kunst, og hvad der er kunsthåndværk. Derfor har jeg også bevæget mig i begge lejre: Fra gulvtæpper i geometriske mønstre, der går så godt i væven, hvor teknik og materiale plus det gode håndværk tilsammen kan gå op i en højere enhed og skabe det bedste kunsthåndværk – til stoppebillederne hvor jeg har kunnet boltre mig frit på hele billedfladen, fra kant til kant og ovenpå og ovenpå, uden synderlig hensyntagen til teknik og håndværksmæssig kunnen. Det skulle stort set ”bare” hænge sammen og hænges op!

Et maleri kræver også håndværksmæssig kunnen for at kunne lykkes; men alligevel har det altid stået for mig som et pejlemærke, ja en slags lakmusprøve på godt og skidt, at var det det gode kunsthåndværk man skulle forstå, så var det intellektet man skulle tage i brug, og var det den gode kunst, den der slår benene væk under en, så måtte den forstås med følelsen.

www.anettebendixen.dk