Vestjyllandsudstillingen | Kunstudstilling – Janusbygningen – Vestjylland – Tistrup – Kunstnere

Om os

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN er en regional kunstnersammenslutning, hvis medlemmer er bosat eller har tilknytning til det vestjyske område fra Kongeåen i syd og næsten op til Limfjorden i nord. Vi er bosat i Region Syd samt i Region Midtjylland, hvor vi også har vort virke og arbejder med vores kunst.
 
Gruppens medlemmer arbejder i mange forskellige udtryksformer såsom Maleri - Grafik - Tegning - Keramik - Textil - Skulptur - Foto og Blandform, hvilket giver vores årlige fællesudstilling et mangfoldigt og varieret udtryk.

Derudover har vi hvert år inviteret forskellige gæsteudstillere, der altid bidrager til at give udstillingen nye og friske udtryk i samspil med gruppens medlemmer. Sammenslutningen blev stiftet i Tistrup i 1979 og tæller i dag 19 medlemmer.

Vestjyllandsudstillingen vises hvert år i oktober - november måned i JANUS BYGNINGEN i Tistrup, hvor vi har udstillet, siden bygningen blev indviet i år 2000.
 
Vestjyllandsudstillingen | Janus bygningen, Lærkevej 25, 6862 Tistrup